Den sociale rejse

Case-materiale til Berlingskes Detailhandelspris

Se videoen og få et indblik i Søstrene Grenes vidunderlige verden

Søstrene Grene har siden 2013 haft det som mål, at tilpasse konceptet, til tidens strømninger.

Generelt har det betydet, at der arbejdes ud fra ønsket om at skabe så stærk kommunikation, at kunderne aktivt vælger kommunikationen til, i stedet for at skulle døjes med at vælge den fra.


Succesfulde kampagner

case-interior-2016-v3

Interiør kampagner

Søstrene Grene har henover de senere år, udarbejdet en række populære interiørkollektioner, der har bragt stor omtale og omsætning med sig.

I 2015 blev der lanceret to nye kollektioner – en i marts og en i september. Begge gange var der lange køer ude foran butikkerne, og salgsmæssigt medførte det gennemsnitlige salgsindex på 300+.

Til vores interiørkollektioner er der blandt andet udarbejdet udførlige kataloger med fokus på høj æstetik, inspiration og storytelling. Fysiske eksemplarer af disse er sendt til Morten Theil.

Desuden har vi haft en integreret tilgang til markedsføringen på tværs af alle platforme.
Læs mere om medieplanlægningen herunder.

outdoor-package-v1

Medieplanlægning

I samarbejde med vores mediebureau, Mediacom, har vi til vores kampagner lavet succesfulde medieplaner på tværs af alle vores markeder.

Vi har arbejdet med en integreret tankegang, hvor owned og earned media er understøttet med paid annoncering. Owned og Earned har vi selv varetaget 100%, hvorimod Mediacom har varetaget alle paid forhandlinger.

Det typiske mediemix på paid delen, har været et mix mellem print (fordi det fremhæver æstetikken i vores univers) med outdoor (fordi det er taktisk omkring butikkerne) og online (fordi det giver os mulighed for at følge brugeren i kunderejsen). Dog har social media i alle henseende spillet en nøglerolle for os.


Offline resultater

Øget salg i like-for-like butikker

I 2015 formåede vi at øge salget i like-for-like butikker med 10% henover året. Dette var skabt af generelt højere salg i det daglige og med en rekord julehandel, og de to nævnte interiørkollektioner som store drivere. Dette skal ses i relation til at både 2013 og 2014 også var rekord år for Søstrene Grene.

Ser man samlet set over en 3 årig periode har vi formået at løfte salget i like-for-like butikker med 25%.

case-offline-resultater-2016-v1

Kreativitet på Facebook logotype30

Det handler om at berige kunderne og levere ekstraordinære oplevelser.

Med denne tilgang er der skabt en stærk digital case med de sociale medier som omdrejningspunktet.

En digital rejse, der både kan aflæses på bundlinjen og i kundeloyaliteten, og som samtidig har medført bred anerkendelse fra marketingbranchen.

case-facebook-2016-v3
case-kreative-kunder-2016-v4

Kreative kunder

Søstrene Grene leverer indhold af forskellig karakter. Fælles for alt indholdet er, at det altid skal være relevant og inspirerende. Det handler om at berige kunderne og levere ekstraordinære oplevelser.

Det handler i ligeså høj grad om at omfavne kreationer, tiltag og indhold kunderne selv leverer. Ugentlig fremvises kundernes kreative bidrag på Facebook.

Kommercielle på Instagram logotype30

De bedste varer iscenesat

Kommercielt indhold har vundet stort indpas, fordi man har været meget selektiv, og selvkritisk, i forhold til kun at udvælge de bedste produkter til at blive markedsført, og efterfølgende lagt kærlighed i måden, hvorpå de præsenteres i marketingøjemed.

Instragram iscenesætter de bedste varer og agerer som Søstrene Grenes digitale katalog.

case-instagram-varer-2016-v1

Eksperimenterende

De sociale medier er en central del af forretningsstrategien

Hos Søstrene Grene arbejdes der konstant på at forbedre og opsnuse nye alternativer og aktiviteter.

Til lanceringen af interiørkollektionen blev der eksperimenteret med det nye sociale medie Periscope, hvor Mikkel Grene for første gang sendte live fra Periscope i forbindelse med lanceringen i Aarhus.

Cross Channel logotype30

case-crossmedia-2016-v2

Søstrene Grenes hjemmeside har til formål at være samlingspunktet for Søstrene Grenes digitale transformation.

Små digitale lyspunkter, der dagligt bliver delt på Facebook, Instagram, Youtube og Pinterest, sætter scenen for vidunderlige oplevelser og glade stunder samlet på ét sted.

Online resultater

case-online-resultater-2016-v1

De mange online tiltag har også medført en masse god PR og anerkendelse fra branchen. Blandt andet er Søstrene Grene blevet fremhævet, som gode cases af Facebook og Instagram.

Henover de senere år, er der blevet opbygget et univers på de sociale medier med 520.000 følgere på Facebook og 252.000 følgere på Instagram.