Bliv franchisetager

Søstrene Grene – et unikt koncept med en helt speciel kultur

INTRODUKTION til Søstrene Grene

Først skal vi bede Dem om at se denne virksomhedsvideo,
som tager Dem igennem Anna og Claras vidunderlige verden

1. Hvorfor vælge Søstrene Grene?

Et stærkt koncept med over 40 års erfaring

I 1973 begyndte det forunderlige eventyr om Søstrene Grene i Aarhus, Danmark. En fortælling om de to aldrene Grene-søstre, Anna og Clara, der passioneret arbejder på at skabe små lyspunkter i hverdagen.

Søstrene Grene udvikler med stor passion nye designs inden for blandt andet kategorierne interiør, papirvarer, gaveindpakning, hobby, køkken og legetøj til de kære små. Butikkerne modtager hver uge et væld af nye produkter, hvor mange af dem kun sælges i en kortere periode. Fælles for alle produkter er et yndefuldt og feminint udtryk, som forskønner hverdagen, og priserne holdes altid på et rimeligt niveau. For Anna og Clara er det nemlig vigtigt, at kunderne føler, at de gør et fund.
I alle henseender er Søstrene Grene baseret på stærke familieværdier, hvor man som kunde trygt skal kunne have tillid til produkterne.

Denne tilgang gør, at vi oplever stor samhørighed med vores kunder, hvilket er noget, vi værner meget om. Derfor er det også vigtigt, at man som franchisetager er med til at udleve dette unikke brand DNA. Det er netop gennem gode kundeoplevelser, at man kan skabe gode resultater.

Vi har et stærkt værdisæt – Vi kalder det ’Søsterånden

Søstrene Grenes værdisæt og kultur har udviklet sig siden begyndelsen af 70’erne og består stadig den dag i dag efter et generationsskifte. Søsterånden skinner igennem hele organisationskulturen, fra hovedkontor til butiksansat, og er med til at sikre Søstrene Grene succes – sammen. Grundstenen i Søsterånden omhandler empati, næstekærlighed og omsorg samt respekt for andre mennesker.

Respekt, Integritet og Ærlighed

2. Vores krav til kandidaten

Den rette franchisekandidat besidder:

ERFARING

Du er en stærk kandidat, hvis du har erfaring inden for service- eller detailbranchen. Derudover skal du besidde en dyb forståelse for og engagement i at drive din egen butik samt sætte et eksempel for dine ansatte.

PASSION

Et vigtigt element som succesful selvstændig forretningsdrivende er at besidde en stærk passion for alt, hvad man laver. Derfor er det essentielt, at man som franchisetager kan identificere sig med Søstrene Grenes værdisæt og udleve disse i den daglige arbejdsgang.

RESSOURCER

Det kræver et solidt økonomisk fundament, at blive Søstrene Grene franchisetager. Som franchisetager skal du blandt andet foretage en investering i varelager, inventar og indretningen af lokalet. Denne investering vil i gennemsnit beløbe sig til en sum på 1.500.000 kr. til 2.000.000 kr. pr. butik.

3. Rollefordeling mellem Søstrene Grene og franchisetager

Vi er sammen om hele processen

01

Opbygning og merchandising af butik

Søstrene Grene sørger for at levere en nøglefærdig butiksløsning i samarbejde med franchisetager.

Søstrene Grene

02

Træning og uddannelse

Inden din første butiksåbning skal du på et 3 ugers intensivt kursus på vores Søstrene Grene Academy.

Søstrene Grene

03

Driftsrådgivning

Franchise er et tæt samarbejde, og vi står klar til at etablere en tæt dialog med dig.

Søstrene Grene

04

Markedsføring

Søstrene Grene varetager alle nationale markedsføringsaktiviteter.

Søstrene Grene

05

Butiksdrift

Som franchisetager vil al fokus og tid være på driften af egne butikker.

Franchisetager

4. Stadig interesseret i at være en del af Søstrene Grene?

Se hvordan en butiksåbning tager sig ud

Her slår Søstrene Grene dørene op til La defense, Paris.

5. Ansøgningsprocessen – de fire faser

1. Ansøgning & Gennemgang

  • Færdiggør den online ansøgningsproces.
  • Efter gennemgang af ansøgning vil Søstrene Grene tage kontakt.
  • Hvis ansøgning er godkendt, bliver ansøger inviteret til et personlige Skype-møde.
  • Hvis ansøger er godkendt efter 1. Skype-møde, bliver ansøger inviteret til at underskrive en Non-Disclousure agreement.

2. Personlige møder og forretningsplan

  • Ansøger er inviteret til hovedkvarteret: Strandvejen 90, 8000 Aarhus C.
  • Ansøger bliver introduceret til aftalesæt.
  • Geografisk område og forretningsplan udarbejdes.

3. Godkendelse

  • Underskriv aftalesæt.
  • Finansiering.
  • Undersøgelse af lokationer samt lokaler.
  • Endelig udvælgelse.

4. Åbning

  • Færdiggørelse af lejekontrakt.
  • Konstruktion af butik.
  • Træning af franchisetager.
  • Butiksåbning.
Fields marked with an * are required

* Required


Fields marked with an * are required

* Required