26

marts

2017

Anna elsker at dække et flot bord og sætter gang på gang en dyd i at forny borddækningen.

Se med når hun kreerer unikke bordkort og forgylder de grønne glæder.

Hun finder især, at farver har stor betydning for, hvor smuk borddækningen fremstår. Anna vælger derfor tit et farvetema, inden hun går i gang med sin borddækning og bruger ofte tone-i-tone looket. På den måde skaber hun sammenhæng og harmoni mellem de forskellige elementer på bordet. Ifølge Anna er det en god idé er at vælge en neutral base for borddækningen. Det kan gøres ved at vælge en dug i en douchet eller neutral farve. En hørdug er altid et godt valg, da den giver et let og naturligt udtryk til borddækningen. Det giver samtidig større frihed til at skrue op for bordpynten, da dugen ikke stjæler for meget fokus.

Inspiration til en flot borddækning

Der er ifølge Anna flere ting, der spiller en vigtig rolle for helhedsindtrykket, når det kommer til en elegant borddækning. Hun har derfor lavet en liste over de ting, hun mener, hører sig til på et smukt dækket bord:

  • Stearinlys: Stearinlys er perfekte til at skabe stemning. De er ensbetydende med hygge og romantik, og derfor uundværlige på bordet.
  • Blomster: Friskt afskårne blomster får ethvert hjem til at se friskere ud, så hvorfor ikke inkorporere små buketter i borddækningen. Små blomsterbuketter er indbydende at se på og nemme at flytte rundt med, når maden kommer på bordet. Som Anna siger, er det pænt og praktisk med mange mindre buketter på bordet. Det giver nemlig en luftig borddækning, med et lidt flirtende og romantisk sommer-look, hvilket Anna elsker.
  • Servietter: Vælg servietter i en farve, der gør Dem glad – gerne en, der matcher blomsterne – og tilføj borddækningen et elegant og personligt udtryk.

DIY-vaser

Vil De gerne gøre ligesom Anna og dække et bord med mange små blomsterbuketter, men mangler De vaser? Det er heldigvis ikke noget problem. De kan nemlig bruge gamle patentglas, syltetøjsglas og andre glas, der har været brugt til madopbevaring. Sørg for at vaske glassene godt, og læg dem eventuelt i blød i varmt sæbevand for at få mærkaterne af. Glassene behøver ikke nødvendigvis at være i samme størrelse. Forskellige størrelse vaser giver dynamik og liv til borddækningen. De kan blandt andet give glassene nyt liv ved at binde et fint stofbånd rundt om vasen i samme nuance som blomsterne. Vil De ligesom Anna gå hele vejen, så kan De tilføje en fin sølv- eller guldmaling og male de yderste kanter af Deres blomster for et ekstra romantisk strejf.

DIY-bordkort og menu

Flotte bordkort er ej at forglemme, når der skal dækkes et imponerende bord til gæsterne. Anna foretrækker at holde det simpelt og vælger derfor at bruge fine bordkort fra søstrenes butik. De kan også lave Deres egne i pap eller i flot papir. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Det samme gælder, når De skal præsentere menuen. Når alle elementer i borddækningen komplementerer hinanden på fineste vis, går det hele op i en højere enhed. Hver eneste bordopdækning er et lille kunstværk i sig selv, som Anna plejer at sige.

diy table setting
diy table setting

Kunne De lide dette indlæg?

– er De velkommen til at dele det med Deres venner: