30

januar

2019

Himmelske hindbærsnitter

Ingredienser

Mørdej
500 g hvedemel
350 g smør
150 g flormelis
1 æg

Kagefyld
Hindbærsyltetøj fra Søstrene Grene
Flormelis til glasur
Pynt evt. med krymmel fra Søstrene Grene eller frysetørret hindbær

Fremgangsmåde
Bland mel og flormelis sammen. Skær det bløde smør i mindre stykker, og smuldr det i dejen. Slå ægget ud i et glas, pisk det sammen, og hæld det i dejen. Saml det hele til en ensartet dej. Lad dejen stå et par timer i køleskabet.

Del herefter dejen i to lige store dele. Begge rulles ud med en kagerulle til to rektangler, som har den ønskede bredde til kagerne. Begge stykker bages i en forvarmet ovn ved 200 °C, indtil de er gyldenbrune. Tag kagerne ud af ovnen og afkøl på en bagerist. I mellemtiden røres glasur sammen af flormelis og en lille smule kogt vand. Den ene kagedel smøres med Søstrene Grenes økologiske hindbærsyltetøj, og den anden kagedel pyntes med glasur og kagekrymmel. Kagen med glasur lægges oven på kagen med syltetøj. Den sammenlagte kage skæres til sidst ud i den ønskede størrelse til hindbærsnitterne.

Tip: De kan eksperimentere med kagernes smagsvarianter. Clara er særlig begejstret for jordbærsnitter, men Anna planlægger nu at bage abrikossnitter næste gang.


Kunne De lide dette indlæg?

– er De velkommen til at dele det med Deres venner: