Julens glæder
ET UDVALG AF SØSTRENE GRENES JULE- OG NYTÅRSARTIKLER 2019
ET UDVALG AF SØSTRENE GRENES JULE- OG NYTÅRSARTIKLER 2019
Et udvalg af Søstrene Grenes juleartikler 2019
De viste produkter forhandles fra torsdag den 24. oktober 2019, og så længe lager haves.
BYTTEREGLER
Julegaver købt hos Søstrene Grene i perioden 24. oktober til 23. december kan byttes helt frem til den 15. januar i det nye år ved fremvisning af kvittering. Bytteservicen er landsdækkende. Madvarer byttes dog ikke grundet hygiejniske årsager.
For Anna og Clara er glæden ved at bage julegodter lige så stor som glæden ved at smage dem.
Oplev et udvalg af sæsonens bageartikler, og lad Dem inspirere til at bage, pynte og opbevare julens søde kager.
Julen er hjerternes fest, og størst er glæden ved at give, hvis De spørger Anna og Clara. Søstrene ynder at medbringe personlige gaver til julens og nytårets værter. Gaverne kan være store som små, men fælles for dem er, at De er lavet specielt til modtageren.
Herligt er det, at der efter julen følger atter en højtid. Hos Anna og Clara markeres det nye års komme i skønt selskab, og hertil hører sig både festligt pynt, stemningsfyldt borddækning og indbydende nytårsgodter.
Ventetiden til juleaften er næsten uudholdelig, når man er lille, men en beskeden gave hver dag eller hver søndag i advent kan gøre ventetiden lidt lettere at holde ud. Sådan ser Anna og Clara i hvert fald på sagen.
ADVENTSGAVER
Fire gaver, en til hver af de fire søndage i advent.
KALENDERGAVER
24 gaver, som fordeles fra 1. december til 24. december.
Anna og Clara påbegynder altid pyntningen af juletræet i starten af december, da de således kan nyde synet af træet i en hel måned fremfor et par enkelte dage.
I år har søstrene ladet sig inspirere af den traditionelle julefejring, hvorfor udvalget af juletræspynt bærer præg af klassisk farve- og formgivning.
Søstrene ynder at påbegynde julegaveindkøbene allerede i november. Således kan Anna og Clara nyde dagene op til juleaftensdag i ro og mag.
Gaverne skal indpakkes smukt, og hertil hører gavepapir og -pynt.
For Anna og Clara er julen en særlig tid, hvor hjerter røres, og glædelige stunder deles. Søstrene nyder, hvordan højtidens traditioner kan samle på tværs af generationer, og forberedelserne til årets hyggeligste tid er i fuld gang.
I dette katalog deler Anna og Clara inspiration til årets julebord, sæsonens bagværk, personlige værtsgaver samt fejringen af det nye års komme.
Anna og Clara ønsker Dem en glædelig jul og et godt nytår.