23

august

2018

DIY breakfast rolls

En duft, der skaber liv i hjemmet

Vidste De, at spelt er en gammel kornsort, som menes at kunne dateres helt tilbage til bronzealderen? Speltmel giver en behagelig tekstur og et mere gyldent brød. Clara synes endda, at det tilføjer en dejlig nøddeagtig smag.

INGREDIENSER

  • 10 GR GÆR
  • 5,5 DL KOLDT VAND
  • 2 TSK. FINT HAVSALT
  • 2 DL HAVREGRYN
  • 1 TSK. AGAVESIRUP
  • 2 SPSK. OLIVENOLIE
  • 600 GR SIGTET SPELTMEL

 

FREMGANGSMÅDE

Rør gæren ud i koldt vand. Tilsæt salt, olie, sirup, havregryn, og rør. Tilsæt mel, og ælt dejen grundigt, så den bliver smidig og glat. Det skal være en lind dej. Dæk så skålen til, og sæt den på køl natten over.

Næste dag tændes ovnen på 210 grader varmluft. Fordel dejen til ti boller, og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Dette gøres nemmest med fugtige fingre eller med to spiseskeer.

Sæt bagepladen i ovnen, og bag bollerne i 12-15 minutter til de er gyldne. Lad dem køle af på en bagerist, før de nydes. Anna og Clara foretrækker at nyde bollerne lune med en forfriskende marmelade, som leder tankerne hen på en sommerdag.

DIY breakfast rolls

Hvis De vil se flere kreative DIY-videoer, kan De abonnere på Søstrene Grenes YouTube-kanal, hvor vi deler inspiration hver uge.

Besøg vores YouTube channel


Kunne De lide dette indlæg?

– er De velkommen til at dele det med Deres venner:


Anna og Clara gør venligst opmærksom på, at de viste produkter i indlægget kun forhandles i Søstrene Grene, så længe lager haves. Vær opmærksom på at ældre blog-indlæg kan omhandle DIY-projekter med produkter, som ikke længere er i Søstrene Grenes varesortiment.