22

september

2018

Flødeboller er en velkendt og elsket lækkerbisken i Danmark.

Se med i videoen, hvor Anna laver de søde fristelser og giver dem et lille tvist.

Anna og Claras hjemmelavede flødeboller
– cirka otte stk.

Ingredienser:
Chokoladeskaller:
Cirka 200-300 g mørk chokolade
Bunde:
150 g mandelmel
50 g sukker
1-2 æggehvider
Skum:
1 dl sukker
4 pasteuriserede æggehvider

Fremgangsmåde:

Chokoladeskaller:
Temperer chokoladen. Find to støbeforme frem, og puds disse, sørg for de ikke er rengjort med sæbe. Fordel den smeltede chokolade i støbeformene. Hæld herefter den overskydende chokolade ud af formen, og brug spartlen til at skrabe den overskydende chokolade af støbeformenes kanter. Stil støbeformene et køligt sted i cirka 30 minutter.

Bunde:
Bland først mandelmel og sukker. Tilføj herefter æggehvider lidt ad gangen, og ælt til en samlet masse. Skulle dejen blive for tør, kan De tilføje mere æggehvide; bliver dejen for klæg, kan De tilføje mandelmel. Beklæd nu en bradepande med bagepapir, og rul dejen ud, så den cirka er 2-3 mm tyk. Brug gerne søstrenes vandglas, som vist i videoen, til at markere bundens form i dejen.
Bag bundene i cirka ti minutter ved 175 grader.
Hold gerne øje under bagningen, så den tynde bund ikke bliver brændt.

Skum:
Pisk æggehviderne til skum, og pisk herefter sukkeret i æggehviderne lidt ad gangen. Herefter skal skummet piskes godt og længe, så skummet opnår en ensartet og fast konsistens. Dette kan tage mellem 10-20 minutter. De kan bruge en røremaskine for at lette arbejdet.
Fyld nu en sprøjtepose med skum, og vend chokoladerne ud af formene. Fyld hver skal med skum, og sæt hver enkelt skal på en bund. Deres kager er nu klar til servering.
Kagerne skal opbevares på køl, hvis ikke de spises med det samme.

recipe homemade flødeboller

Kunne De lide dette indlæg?

– er De velkommen til at dele det med Deres venner: