21

februar

2019

I stedet for at smide Deres tapetrester ud, anbefaler Anna, at De gemmer dem og laver et smukt kunstværk. ”Genbrug er nemlig skønt,” som Anna altid siger. Se med i videoen, hvor Anna viser, hvordan De kan få noget ud af selv de mindste stykker tapet ved at lave unik papirkunst.

Sådan laver De en papircollage

Materialer:

  • Tapetrester
  • Saks
  • Akrylmaling
  • Papir
  • Limstift
  • Ramme

Fremgangsmåde:
Udklip mønstre af tapetresterne. Bland akrylmaling i De farver, som De foretrækker, og mal på nogle ark af papir. Lad tørre, og saml herefter collagen ved hjælp af limstiften. Til sidst kan De udstille Deres kunstværk i en ramme.

Her kan De se Annas bud på collager med to forskellige udtryksformer:

1) Rå og simpel:

Lav papirkunst til væggen

2) Detaljerig:

Make paper art for the walls

Find rammen til Deres DIY-projekt

Anna har valgt at benytte Søstrene Grenes nye ramme til dette projekt, da både for- og bagsiden er lavet af glas. Det giver nemlig papir-collagen en særlig effekt, at man kan se væggen bagved værket.

Rammen kan bruges til mange andre projekter også – her får De et par idéer til brug af rammen:

  • Billedramme:
    Lav en billederamme med familiebilleder, billeder af vennerne eller måske endda kæledyret. Således kan De hver dag glædes over at se Deres kære udstillet på væggen i Deres hjem.
  • Tørrede blomster:
    De kan også tørre blomster fra haven, fra Deres brudebuket eller fra en anden vigtig begivenhed i Deres liv og udstille disse i de fine, gennemsigtige rammer.
  • Børnetegninger:
    Når De kære små kommer hjem med en ny tegning, kan De nemt udstille den i rammerne. Og glade bliver de, de kære børn.
  • Hjemmelavet kunst:
    En papir-collage er kun ét bud på hjemmelavet kunst, som De kan komme i rammen. De kan også udstille kunstværker lavet med akvarel, kul, farvekridt, tusch, mm. ”Lad blot kreativiteten få frit løb,” som Anna ville sige.

Kunne De lide dette indlæg?

– er De velkommen til at dele det med Deres venner: