30

januar

2020

Denne fine tehætte hjælper med at holde Deres te varm i de kolde måneder. ”Den er både praktisk og hyggelig,” mener Clara.

MATERIALER TIL TEHÆTTEN
Anna og Claras uldgarn,
3 grå nøgler a 50 gram (150 gram)
+ 1 lilla nøgle af 50 gram.
Rundpind nr. 6, længde 80 cm. Strømpepind nr. 6.
Hæklenål nr. 6
FORKORTELSER
m: masker
p: pind
omg: omgang
lm.: luftmaske
DIAGRAM AF MØNSTER
x = Lilla
= Bundfarve (grå)

SÅDAN STRIKKER DE EN TEHÆTTE
Slå 108 m. op på rundp. nr. 6 med grå uld.
Saml strikketøjet og strik ret rundt. I alt 15 omg.
Begynd mønster (i alt 13 omg.) med lilla uld.
Se diagram, hver kvadrat er 1 m.
Der vil være 4 m. imellem hver stjerne,
dog 7 m. imellem første og sidste stjerne.
Fortsæt nu med grå uld, ret. 15 omg.
Begynd indtagninger.
*Strik 16 m. ret. Strik de næste 2 m. sammen.* Fortsæt indtagning fra * til * i alt 6 gange.
Næste omg. ret
Næste omg. *strik 15 m. ret.
Strik de næste 2 m. sammen.*
Fortsæt indtagning fra * til * i alt 6 gange.
Næste omg. ret. (skift til strømpep. når der ikke er masker nok på rundpinden)
Fortsæt indtagninger på hver 2. omg.
Når der er i alt 12 m. tilbage, strik 25 omg. Luk af.

KNOPPER
Saml med hæklenål og lilla uld 1 m. op i midten af stjernen.
Hækl 3 lm. Hækl nu 4 stangmasker i samme m.
Saml de 5 m. ved at hækle ind i første m., og træk tråden igennem.
Træk trådende om på bagsiden af strikketøjet, og bind en knude.
Husk en knop på toppen af arbejdet. Hæft ender.

FILTNING
Vask tehætten ved 40 grader i vaskemaskinen uden sæbe.
Form tehætten til rette form i våd tilstand. Placer evt. tehætten over en skål og lad den tørre. Sy toppen til.


Kunne De lide dette indlæg?

– er De velkommen til at dele det med Deres venner: